Kære medlemmer af Vennernes Klub

I henhold til foreningens vedtægter § 6 indkalder bestyrelsen hermed til ordinær generalforsamling i Vennernes Klub.
Dato: Torsdag den 26. februar 2026
Tid: Kl. 18.00 – 19.00
Sted: Cafe Agora, Byens Hus, Gentofte
Generalforsamlingen er en vigtig del af vores fællesskab og en god anledning til at se tilbage på året, der er gået, og dele tanker om Vennernes Klubs videre udvikling. Vi håber derfor, at mange har lyst til at deltage.
Af hensyn til planlægningen beder vi om, at man tilmelder sig via NemTilmelding. Tilmeldingslink findes på vores hjemmeside:
www.vennernesklub.dk.
________________________________________
Dagsorden (jf. vedtægternes § 6, stk. 5)
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab
4. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af bestyrelses suppleant (er)
8. Valg af revisor og revisor suppleant
9. Nedsættelse af udvalg
10. Eventuelt
Bestyrelsen blev nyligt valgt, og der er derfor ingen ledige poster i bestyrelsen på denne generalforsamling.
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 5, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse, jf. vedtægterne.
Stemmeret på generalforsamlingen har medlemmer, der har betalt årskontingent, samt forældre, der stemmer på vegne af deres børn, jf. vedtægternes bestemmelser.
Vi glæder os til at se jer og til endnu et år med fællesskab, nærvær og meningsfulde oplevelser for børn, unge og familier i Vennernes Klub

De bedste hilsner
Bestyrelsen for Vennernes Klub